På et enkelt håndgribeligt område kan det være nødvendigt for læreren at enten gentage eller gå i dybden – nemlig omkring Animoto.
Nogle elever vil finde det interessant og givende at få lov til at lege sig igennem programmet, opdage muligheder og kringelkroge, mens andre vil have mere gavn af en fast og ført hånd.
Læreren kan med sin viden om klassen skønne om programmet skal gennemgås punkt for punkt eller om man blot kan slippe eleverne løs i leg.
Det er dog afgørende vigtigt, at der er tid nok til at give eleverne lov til at lave fejl, lave om og bygge til. Tidspres er ikke altid givende i forhold til det æstetiske udtryk.
Generelt er tiden også en differentieringsmulighed. Læreren kan variere tidsforbruget efter temperament. Enten kan man lade arbejdet strække sig over flere uger, man kan korte det ned eller gennemføre det i etaper.
Der er generelt mulighed for fleksibilitet og dermed kan hele dannelses- og projektforløbet tænkes ind, hvor det passer godt i resten af skoleforløbet, men det giver næsten sig selv, at hvis der gives tid, så vil gevinsten og refleksionerne også være desto dybere.